Login for at se priser.
Login

Glemt kodeord?
Registrer nu

Log ind for at bruge favoritter.
Login

Glemt kodeord?
Registrer nu

Login

Glemt kodeord?
Registrer nu

Almindelige salgs- og leveringsbetingelser for Berner A/S

1. AFTALEGRUNDLAGET

Mundtlige og skriftlige tilbud afgivet af vores sælgere er først bindende, når Berner A/S skriftligt har accepteret ordren.

2. PRISER

Alle priser er dagspriser og er eksklusive de til enhver tid gældende skatter og afgifter. Berner A/S forbeholder sig retten til at pålægge administrative gebyrer for ordrer under en vis størrelse.

3. LEVERINGSTID

Alle accepterede ordrer på lagervarer leveres omgående. Mellemsalg er forbeholdt. Berner A/S er uden ansvar for forsinkelser eller hindringer, der skyldes force majeure eller andre forhold, der unddrager sig Berner A/S′ kontrol, hvad enten sådanne hindringer indtræder hos Berner A/S, Berner A/S leverandører eller i transportleddet.

4. FORSENDELSE

Alle ordrer leveres ab lager, og der beregnes et fragtgebyr pr. forsendelse. Berner A/S bestemmer forsendelsesmåden.

5. BETALING

20 dage netto. Ved overskridelse af betalingsfristen beregnes rente med 1,0 % pr. påbegyndt måned.

 

6. EJENDOMSRET

Berner A/S forbeholder sig ejendomsretten til det solgte indtil gyldig og endelig betaling af den fulde købesum har fundet sted.

7. ANSVAR FOR MANGLER VED VARER

Berner A/S′ ansvar for fejl og mangler er begrænset til værdien af de købte varer. Berner A/S er uden ansvar for indirekte skader og tab, følgeskader, driftstab, avancetab eller andet lignende tab beroende på mangler ved varerne.

Berner A/S hæfter ikke for fejl og mangler, der kan tilskrives fejlagtig behandling, befordring, opbevaring, montage af de leverede varer, eller for fejl i øvrigt, der skyldes, at køber har anvendt produktet til et andet formål, end varen er beregnet til. Fejl og mangler skal meddeles til Berner A/S straks eller senest 8 dage efter varens modtagelse. Transportskader skal reklameres direkte ved modtagelse af varen til fragtføreren og noteres på fragtbrevet.

Ansvaret for mangler ophører 12 måneder efter varerne er overgivet til køber, uanset arten af varerne. Længere ansvarsperiode kræver udtrykkelig skriftlig aftale i forbindelse med den enkelte leverance.

8. FORRETNINGSMODEL

Vi leverer udelukkende til erhvervsdrivende (fysiske og juridiske personer, der handler inden for deres erhverv), offentligretlige juridiske personer og offentligretlige særfonde. Vi leverer ikke til private slutbrugere.

Vores produkter er designet udelukkende til professionelt brug og er ikke i overensstemmelse med de krav, der skal opfyldes i relation til private slutbrugeres brug. Vores produkter er således ikke egnet til videresalg til private slutbrugere. I tilfælde af videresalg til private slutbrugere (foretaget af køber selv eller af en virksomhed, der direkte eller indirekte har aftaget produktet fra køber) har køberen det fulde ansvar for at overholde gældende lovgivning, standarder, sædvaner mv. gældende for salg til private slutbrugere, og køber skal holde Berner Group skadesløs for eventuelle krav, der indgives mod Berner Group af sådanne private slutbrugere.

9. PRODUKTANSVAR

Berner A/S påtager sig intet ansvar for skader på person eller gods ud over, hvad der følger af ufravigelige lovregler, som Berner A/S er underkastet, og da kun i det omfang, der følger af sådanne lovregler. Skader på købers eller tredjemands erhvervsmæssige ejendom, der forvoldes af defekter ved gennemførte leverancer, er kun omfattet Berner A/S′ ansvar, såfremt det godtgøres at skade skyldes fejl eller forsømmelse hos Berner A/S.

Berner A/S′ erstatningsansvar kan aldrig overstige dækningssummen i Berner A/S′ produktansvarsforsikring. Berner A/S er i ethvert tilfælde af produktansvar uden ansvar for indirekte skader og tab, følgeskader, driftstab, avancetab eller andet lignende tab. Produktansvaret ophører 12 måneder efter varerne er overgivet til køber, uanset arten af varerne. Længere ansvarsperiode kræver udtrykkelig skriftlig aftale i forbindelse med den enkelte leverance.

10. VÆRNETING

Alle tvistigheder og uoverensstemmelser, som måtte udspringe af samhandel med Berner A/S, skal afgøres efter dansk ret, bortset fra dansk rets internationale privatretlige regler, ved Berner A/S′ værneting i Danmark som første instans, såfremt andet ikke udtrykkeligt aftales parterne imellem. Lovbekendtgørelse nr. 1224 af 21. november 2014 om Den Internationale Købelov (CISG) kommer ikke til anvendelse på parternes retsforhold.

Cookie betingelser
for Berner Danmark A/S
For at give dig den bedste oplevelse, skal cookies gemmes i din browser.
Anvend cookies

Alert message

Til toppen